Start dialogen i familien – om familien og familievirksomheden

Start dialogen i familien – om familien og familievirksomheden

Familie i bestyrelseslokale

Nogle gange er det nemmere at lade være med at tale om de vigtige emner. Andre gange tror vi, at vi allerede har talt om dem, og måske ved vi ikke, at der er emner, vi i det hele taget burde tale om. Dialog og kommunikation i familien er vigtig, særligt hvis vi gerne vil sætte familien over familievirksomheden. Jeg kan hjælpe med at starte denne dialog i familien.

Mit navn er Søren Holmgren, og jeg har arbejdet med familier og familieejede virksomheder i mange år, med henblik på at få startet dialogen om fremtiden for familien og familievirksomheden. Min styrke er, at jeg er uvildig og erfaren, og at jeg er passioneret om emner som motivation, mening, livskvalitet og naturligvis mennesker. Som uvildig facilitator kan jeg stille de gode spørgsmål, og jeg kan hjælpe familien med at få talt om emner som drømme, visioner, roller, fremtiden og indbyrdes relationer. Jeg guider, støtter og styrer processen, således at der er fremdrift i dialogerne. Faciliterede møder er i høj grad en proces, hvor der ikke nødvendigvis er et klart og målbart resultat, ud over at få talt sammen, men min erfaring er, at når familien kigger tilbage på processen, er der sket stor, familiemæssig udvikling – ikke kun for familien som entitet men også for det enkelte familiemedlem.

Hvordan kan man som familie komme i gang med dialogen?

Jeg holder et individuelt møde med hvert familiemedlem, hvor vi lærer hinanden at kende, og hvis muligt, identificerer jeg emner, som kunne være gode at tale om sammen i familien. Vi vil på dette indledende møde også tale om persontyper, kommunikation og relationer ud fra Jungs persontypologi. Derfor vil hvert medlem af familien skulle tage en persontypetest inden det første møde. Testen er et dialogværktøj, og formålet er IKKE at komme personer i kasser, men meget frustration i hverdagen kan undgås, hvis vi har en større forståelse for os selv og andre familiemedlemmers præferencer indenfor kommunikation og adfærd. Derfor vil første samlede familiemøde indeholde en gennemgang af familiemedlemmernes forskellige præferencer, og vi vil bruge denne viden om hinanden til at skabe et tillidsfuldt og trygt forum, hvor vi kan starte dialogen i familien om familien og familievirksomheden.

Hvad er næste skridt efter første familiemøde?

Det skal familien aftale indbyrdes. Nogle familier aftaler et nyt familiemøde fra gang til gang – med eller uden en ekstern facilitator, andre familier laver et årshjul for møder og indhold, andre igen starter et ”Family Constitution” forløb med en specialiseret partner. Der er mange muligheder, og man kan ikke på forhånd sige, hvad der er det bedste at gøre, men det er helt sikkert, at familien samlet skal vælge, hvordan man vil forsætte dialogen om familien og familievirksomheden. Baseret på min erfaring og viden om familien, rådgiver jeg naturligvis om mulige næste skridt.

Kontakt mig for referencer fra familier jeg arbejder med.