Mentaltræning til hverdagsbrug
Mentaltræning til hverdagsbrug
Mentaltræning er efterhånden et emne enhver seriøs atlet forholder sig til. Ved OL i Beijing i 2008 havde 99 ud af 100 atleter en bevidst mentaltræningsstrategi.
Men mentaltræning er ikke kun et elitesportsligt fænomen. Også i erhvervslivet og på hele forsknings- og uddannelsesområdet er mentaltræning et stærkt kort at have på hånden. Denne form for træning kan nemlig vise sig at spille en afgørende rolle i alle præstationskrævende sammenhænge.
I foredraget “Mentaltræning til hverdagsbrug” giver jeg ved hjælp af konkrete cases en introduktion til mentaltræningens ABC - rettet mod sport og/eller erhvervslivet.